Lidt baggrundsviden

Fotograf og meget mere.

At være kreativ og at skabe noget har ubevidst altid været en del af mit liv og min opvækst. Jeg har siden, jeg var lille knægt, haft et kamera. Jeg kan huske, hvor meget jeg plagede mine forældre om at få et Nikon spejlreflekskamera, så jeg kunne ligne en rigtig fotograf. Jeg var vel 10-11 år dengang.

Det er i virkeligheden lidt tilfældigt, at jeg begyndte at fotografere bryllupper.

Det er den klassiske historie med, at du bliver spurgt, om du ikke vil tage et par billeder med dit store, dyre kamera. Det vil man jo gerne.

Men jeg erfarede hurtigt, at bryllupper er noget af det mest sjove, afslappende og spændende, man kan kaste sig over på en lørdag (typisk), som samtidig er tilført 100 pct. happiness.

Findes der noget bedre i verden end at lade folk genopleve den nok største dag i deres liv på en flot og kreativ måde? Ikke hvis du spørger mig.

Det er fantastisk at få lov at være fluen på væggen. Jeg skal på relativt kort tid blive venner med alle for at opnå den slags billeder, jeg ønsker, og som er mit varemærke. Skal jeg finde en reference frem fra de mange tilbagemeldinger, jeg har fået gennem tiden, er det min evne til ikke at gå i vejen, og levere billeder fra en lidt skæv vinkel. Det er en sjov og sej udfordring hver gang. Er slet ikke blevet træt af det.

Men alligevel får jeg lidt rumlen i maven hver eneste gang, jeg afleverer resultatet. Trods det, at jeg inderst inde ved, at det plejer at gå ret godt.

    • Kæreste med Kathrin og far til vores fælles datter Laura.
    • Tidligere var førstnævnte min flittige assistent, men det er desværre for sjældent nu.
    • Bor i København, Ørestad.
      Elsker at køre bil, så om du bor i Jylland, på Fyn eller i Japan, så book du bare!
    • Forberedelse er noget jeg går rigtig meget op i.
    • At have det sjovt og afslappet, samt have humor, er bare sjovere.
    • Er vild med at møde nye mennesker og høre deres historie.
    • Bliver stolt hver eneste gang, et brudepar roser mig for mit arbejde.
    • Har kæmpe passion for motorsport!
    • Driver Copenhagen Originals sammen med Thomas hvor vi laver seje videoer og meget andet lækkert.
    • Har slet ikke rejst nok.
    • ….og så skal kaffen være sort.

Get to know your parents, you never know when they’ll be gone for good.

Be nice to your siblings; they are your best link to your past and the people most likely to stick with you in the future.
Understand that friends come and go, but for the precious few you should hold on. Work hard to bridge the gaps in geography in lifestyle because the older you get, the more you need the people you knew when you were young.

– Mary Schmich, 1997